Mit navn er Kirsten Grooss. Jeg er født i 1958, og opvokset i Langskov mellem Århus og Randers, jeg har altid boet i jylland på nær 10 år (2004 - 2014) hvor jeg har boet i København. Jeg bor i Padborg, hvor jeg har behandlerrum i min bolig. Mange af de ting jeg tilbyder, kan sagtens gøres via online eller tlf.
Jeg har altid haft og brugt evnerne, men blot ikke vidst det. Da jeg var 42 år, blev jeg gjort opmærksom på af en clairvoyant, at jeg selv havde nogle evner. Der gik nogle år og jeg snusede lidt mere til den spirituelle verden ved at deltage i nogle enkelte "åben cirkel" aftener, hvor man prøver kræfter med sig selv. En enkelt platformsclairvoyance blev det også til. Men en workshop weekend gjorde forskellen for mig, her snusede man lidt til det hele. Jeg var simpelthen solgt, og der gik kun ganske få dage før jeg var tilmeldt uddannelsen.
I marts 2012 startede jeg uddannelse som clairvoyant hos Joy Foundation og afsluttet med eksamen april 2013
I det år uddannelsen har varet, har jeg ændret mig radikalt, for der er også en kæmpe portion personlig udvikling indover. Jeg vil vove den påstand, at for mig er "Livets rejse endelig startet i den rigtige retning". Jeg føler mig SÅ klar til at tage favntag, med den for mig nye verdens åbenbaringer. Clairvoyance uddannelsen er simpelthen det bedste jeg har gjort for mig selv indtil dato.
Lige efter clairvoyance uddannelsen, startede jeg på hypnoterapeut uddannelsen og den afsluttede jeg oktober 2013. Jeg følte, jeg havde brug for noget, hvor der er mulighed for at hjælpe klienter med evt traumer eller andre stress symptomer. Derefter tog jeg NLP-Practitioner uddannelsen, hvor jeg lærte mange spørgeteknikker som jeg nu også bruger i hypnoterapien.
Jeg har siden arbejdet en del med mig selv, ved hjælp af forskelige terapier. Dette har bevirket at jeg har udvilket min egen terapiform, som jeg kalder Indre Rejse terapi.
Inkahealing certifikat blev til en realitet i 2016.
BWRT startede jeg uddannelse i maj 2018 med eksamen august 2018. Siden overbygningsuddannelse på BWRT med start i november 2018 og eksamen januar 2019.
Desuden har jeg en gruppe på facebook, som hedder Spirituelt spørgehjørne. Hvor der er en bred vifte af hjælpere og du derved kan spørge om lidt af hvert. Velkommen til at kigge ind i den.
Jeg er medlem af clairvoyantforeningen og censor på clairvoyantskolerne. Jeg er også medlem af nghdanmark, samt bwrt.org.